Skip til hoved indholdet

Stor mængde regn på vej ind over Danmark – Kolding ser dog ud til at slippe for de værste tilfælde

Varslingskort fra DMI. Du kan se kortet på: https://www.dmi.dk/varsler

På landsplan varsler DMI mod voldsomme skybrud og store mængder af regn. Her i Kolding Kommune ser det dog ud til, at vi slipper forholdsvist nådigt, og lige nu giver det ikke anledning til at igangsætte beredskabet.

I medierne taler man om, at regnen er endnu en af 100-årshændelserne – men det ser heldigvis ikke ud til, at Kolding Kommune bliver ramt af dette, og vi slipper med skrækken. Der vil dog stadig falde en stor mængde regn i Kolding Kommune.


Tag dine forholdsregler

Selvom det ikke ser ud til, at Kolding Kommune bliver voldsomt ramt, vil vi gerne opfordre til, at man tager sine forholdsregler.

Derfor vil vi gerne opfordre alle til at huske at lukke vinduer og døre. Ydermere vil vi gerne opfordre til at tjekke at tagrender, nedløbsrør og afløb i kælderskakte er rengjorte og funktionsdygtige.


Hjælp også gerne kommunen

Hvis der er en stoppet rist på vejen ud for din grund, vil det ofte være en stor hjælp, hvis du med fx en kost eller rive, fejer blade og grene væk fra risten, så den kan trække den nedbør der måtte komme.


Mulighed for at hente tomme sandsække

Selvom prognosen siger, at regnen ikke bliver ekstraordinær voldsom i Kolding Kommune, har du mulighed for at hente tomme sandsække på Smedegade 10, 6000 Kolding, som du selv kan fylde sand i. 


Holder øje med vejrudsigten

Vi holder øje med prognoser og vejrudsigter og vil melde noget officielt ud, hvis det ændrer sig og prognoserne over Kolding Kommune bliver forværret.


Læs mere

Du kan læse mere om, hvordan du kan håndtere skybrud og oversvømmelser her: Skybrud og oversvømmelse


Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Borgerservice åbningstider

Genveje