Strukturelle forandringer skal give økonomisk råderum

Et stort flertal af politikerne i udvalget Økonomi og Strategi står fast på, at pengene til udgiftspres og udvikling skal findes ved at skabe en mere veldrevet organisation gennem strukturelle forandringer. Og nu er Kolding Kommunes budgetstrategi for 2025 blev godkendt af et stort flertal i byrådet på byrådsmødet 19. marts.

Byrådspolitikerne i Kolding Kommune fortsætter den kurs, der er blevet fulgt de seneste år, som går ud på at bevare en robust økonomi ved at være på forkant med udviklingen.

På byrådsmødet her til aften godkendte et stort flertal af politikerne budgetstrategien for 2025-2028. Dansk Folkeparti stemte imod.

- Vi står på et solidt grundlag i Kolding Kommune, fordi vi arbejder med en langsigtet styring af økonomien. Og vi ved godt, hvad der skal til, for at vi fortsat kan have så godt styr på økonomien. Vi skal stå sammen i byrådet om at gennemføre de strukturelle forandringer, vi satte os for ved sidste års budgetlægning, forklarer borgmester Knud Erik Langhoff.

17 tværgående analyser

Sidste år besluttede et stort flertal i byrådet at gennemføre en række såkaldte strukturelle analyser. I alt er der tale om 17 analyser af forskellige temaer, der går på tværs af alle forvaltninger og hele organisationen.
Et af temaerne er, hvordan de kommunale bygninger udnyttes: Er der f.eks. enheder, der kan lægges sammen, bygninger, der kan sælges fra og lejemål, der kan opsiges? Et andet tema handler om at optimere den måde, administrationen er organiseret på.

Analyserne skal for hvert af de 17 temaer bl.a. afdække et økonomisk potentiale, som kan indgå i budgetlægningen.

Analyserne bliver gennemført i løbet af 2024. Og allerede inden budgetlægningen i august-september skal det økonomiske potentiale være afdækket. De forandringer, analyserne lægger op til, skal så gennemføres fra 2025 og fremefter.

Procentvise nedskæringer på alle områder er passé

Det er en ny måde at skaffe et økonomisk råderum på. I Kolding Kommune har man tidligere anvendt såkaldte omstillingsmål, hvor hvert politisk udvalg skulle finde en procentvis årlig besparelse på alle budgetter. Den årlige besparelse var den samme procentandel for hvert udvalg.

- Man kan godt anvende procentvise besparelser et stykke hen ad vejen, så længe der er lavthængende frugter. Men med tiden skærer man direkte i velfærden og serviceniveauet, og dér var vi efterhånden kommet til. Derfor tog vi beslutningen om at gøre det på den nye måde med at gennemføre strukturelle forandringer, der kan erstatte omstillingsmålene. Men da det netop er strukturen, vi piller ved, er det også et arbejde, der kan komme til at tage tid. Det skal gøres ordentligt, og det kræver, at der bliver tid til at tale tingene ordentligt igennem og involvere de berørte parter, forklarer Knud Erik Langhoff.

Det vil kunne mærkes

Ifølge budgetstrategien skal der findes 75,5 mio. kroner frem mod 2027. Hvis det ikke lykkes at finde dem alle via strukturelle forandringer, skal resten findes ved hjælp af andre besparelser.

- De 75,5 mio. kroner er ikke småpenge, så selv om vi finder dem på den nye måde, vil det kunne mærkes. Til gengæld får vi en mere veldrevet kommune. Og så vil vi have et budget, der både indeholder en budgetreserve, en investeringspulje og en anlægspulje. Det betyder, at vi også i årene fremover vil have en robust økonomi, hvor der både er plads til uforudsete udgifter og til politikernes egne prioriteringer. Og det bliver muligt at gennemføre mange af de anlægsprojekter, vi har i støbeskeen, forudser Knud Erik Langhoff.