Skip til hoved indholdet

Virksomheder kan nu indstilles til SammenomJOB prisen 2025

Billede fra fejringen på Koldinghus af 76 SammenomJOB prismodtagere i januar 2024

Det er nu muligt at indstille virksomheder i Kolding Kommune til SammenomJOB prisen 2025. Prisen hylder de virksomheder, der på forskellig vis gør en forskel og står SammenomJOB.

Sidste år blev hele 76 virksomheder i Kolding Kommune hyldet for deres indsats med at skabe bæredygtige jobs. Jobs, der både fastholder og hjælper mennesker til at blive en del af arbejdsmarkedet.

Igen i år er det muligt at indstille de virksomheder, som fortjener et skulderklap, både for at anerkende de mange virksomheder, der bidrager til at skabe bæredygtige job, og for at dele de gode historier til inspiration for andre virksomheder. Blandt sidste års SammenomJOB virksomheder er bl.a. Hustømrerne, Textilia, Nobina, Jydsk Planteservice og mange flere, der bidrager til at skabe bæredygtige jobs. Kolding Kommune arbejder forsat målrettet for at anerkende og understøtte virksomheder som disse.

I Kolding Kommune vil vi gerne hylde de mange virksomheder, der på hver sin måde bidrager til at skabe bæredygtige jobs. Derfor gives SammenomJOB-prisen ikke til én prismodtager, men til alle virksomheder, der lever op til mindst tre ud af de fem kriterier. SammenomJOB-prisen er en fælles bevægelse for at skabe bæredygtige jobs.

Kolding Kommune åbner nu for indstillinger, så det bliver muligt at fastholde og udvide holdet af virksomheder, der skal stå sammen om at skabe et endnu mere bæredygtigt arbejdsmarked.

Send din indstilling senest den 22. november 2024

Alle kan indstilles og alle kan indstille. Indstillingen udfyldes digitalt via www.kolding.dk/sammenomjob senest d. 22. november. Herefter vil en jury bestående af virksomheder og fagorganisationer vurdere, hvilke virksomheder der modtager prisen. Virksomheder, der modtager SammenomJOB prisen bliver hyldet på Koldinghus d. 23. januar 2025.

For yderligere oplysninger kontakt da

  • Iben Lehmann Rasmussen, formand for Social og Arbejdsmarked, Kolding Byråd, 23 34 43 35
  • Kim Bank Olesen, centerleder, Arbejdsmarkedsområdet, 23 72 81 35

For at modtage SammenomJOB 2025 skal 3 ud af 5 kriterier være opfyldt:

• Job til borgere fra kanten af arbejdsmarkedet

• Fastholdelse og forebyggelse af sygemeldinger

• Job til flygtninge og indvandrere

• Opkvalificering og kompetenceløft

• Flere unge i erhvervsuddannelse

Læs mere om kriterierne, tidligere prismodtagere og SammenomJOB på www.kolding.dk/sammenomjob 

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje