Høring
Frivillighed i fællesskab
Strategi for samarbejdet mellem foreninger, civilsamfund og Kolding Kommune om det frivillige engagement
Social Bæredygtighed har i 2024 arbejdet med emnet ”civilsamfund og frivillighed”. Arbejdet har mundet ud i et oplæg til en ny strategi ”Frivillighed i fællesskab”. Dette oplæg vil vi gerne have input til.
Med dette oplæg til en civilsamfunds- og frivillighedsstrategi ønsker vi at fremhæve og styrke det aktive medborgerskab og samspil mellem alle, der yder et stykke frivilligt arbejde i Kolding Kommune. Strategien er et levende dokument, skabt af de mange hænder der hver dag arbejder for fællesskabet. Det er en invitation til borgere, organisationer, erhvervslivet og kommunen om sammen at arbejde for gode og stærke fællesskaber i vores samfund. I en tid, hvor samfundet står over for komplekse udfordringer, spiller samarbejdet mellem kommunen, civilsamfundet og frivillige en afgørende rolle. Vi ser kommunen i en balancegang, mens vi udforsker de muligheder, der eksisterer i samfundet. På den ene side har vi vores ressourcer og institutioner, og på den anden side de behov og ønsker, der findes hos borgerne.
I dette samarbejde træder frivillige og civilsamfundsorganisationer ind som centrale medspillere – det er de hænder, hoveder og hjerter der rækker ud og skaber kontakt. Sammen med dem finder vi nye måder at løse opgaver på, der styrker fællesskabet. Derved bygger vi broer mellem mennesker, styrker sam[1]menhængskraften og giver os alle følelsen af at høre til og være en del af noget større.
Ud fra al den viden, som vi har fået fra jer alle, har vi sat fokus på nogle spor, som strategien er bygget op om, og som er tænkt ind i de anbefalinger og perspektiver, som vi har skabt om den fremtidige indsats. Det er:
- Rekruttering og udbredelse af viden
- Unge og innovation
- Partnerskaber og fællesskaber
- Mødesteder
- Vejledning
Informationer
Dokumentation & Tilladelser
Abonnér på Høringsportalen
Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret