Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Høringer og afgørelser Høring

Høring

Indkaldelse af idéer og forslag til planlægning for en vindmøllepark og et solcelleanlæg mellem Højrup og Farris i Kolding Kommune – samt idéer og forslag til afgrænsning af miljøvurdering af plangrundlaget og det konkrete projekt

Kommune- og lokalplaner Tilbage

Plan og Teknik besluttede den 03. oktober 2023 at igangsætte planlægningen for en vindmøllepark og et solcelleanlæg mellem Højrup og Farris i Kolding Kommune på baggrund af en ansøgning fra European Energy A/S og Eurowind Energy A/S

Tilbage

Plan- og projektområdet udgør et areal på ca. 310 ha. Projektet består af fire vindmøller på op til 185 meters højde og et solcelleanlæg på ca. 220-225 ha. De resterende arealer på ca. 85-90 ha anvendes til teknik, batterilager, vejanlæg samt forskellige natur- og friluftsmæssige tiltag, herunder afskærmende beplantning.

Referatet fra den politiske behandling kan ses ved at følge dette link:

Referat den 28. oktober 2023  www.kolding.dk/politik/dagsordener-referater/

Du kan læse og se mere om planlægningen og projektet på denne side (under ”Dokumentation & Tilladelser”).

 

Det ansøgte projekt forudsætter udarbejdelse af et nyt plangrundlag i form af et kommuneplantillæg og en lokalplan. Desuden skal der i henhold til lovgivningen udarbejdes en miljørapport for planerne samt en miljøkonsekvensrapport for projektet. I den konkrete sag udarbejdes miljørapport (miljøvurdering af planerne) og miljøkonsekvensrapport (miljøvurdering af projektet) som én samlet miljøvurderingsrapport, som vil indeholde en vurdering af, hvordan gennemførelsen af det, som planlægningen muliggør, og det konkrete projekts indhold vil kunne påvirke miljøet.

Forud for udarbejdelsen af miljøvurderingsrapporten er der lavet en foreløbig afgrænsning af miljøvurderingens omfang for at fastlægge rapportens indhold og detaljeringsgrad.

Det foreløbige afgræsningsnotat kan du se på denne side (under ”Dokumentation & Tilladelser”).

Plan- og projektområdet er et af de områder, som Plan- og Landdistriktsstyrelsen er undervejs med at ud­pege til statsligt udpegede energiparker på land. Arbejdet pågår sideløbende med Kolding Kommunes igang­værende planproces. Du kan læse mere om statsligt udpegede energiparker på land ved at følge dette link:

https://www.planinfo.dk/landsplanlaegning/statsligt-udpegede-energiparker

Debatfase

Forud for udarbejdelsen af det nye plangrundlag for området vil byrådet gerne høre borgernes ideer og forslag til indholdet af den videre planlægning, eller forslag til emner, som bør indgå i den kommende miljøvurderingsrapport. Har du input til, hvad planlægningen eller afgrænsningen af miljøvurderingen skal indeholde eller tage højde for?

Du kan give os dit bidrag til debatten i perioden

                                            torsdag den 19. september 2024 - torsdag den 10. oktober 2024.

Bemærkninger og forslag kan sendes via kommunens høringsportal. Du kan sende dine idéer og forslag via denne høringsportal ved at bruge funktionen "Opret et høringssvar" her på siden. Vi skal have dine bemærkninger senest den 10. oktober 2024. Alternativt kan du sende dine bemærkninger til Planafdelingen på e-mail plan@kolding.dk. Skriv venligst dit navn og adresse, når du sender dine bemærkninger.

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i myndigheders sagsbehandling. Indkomne bemærkninger er omfattet af reglerne om aktindsigt og vil kunne optræde i vores afgørelser, som blandt andet offentliggøres på vores hjemmeside.

Flere oplysninger

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mira Johanne Woo på mirwo@kolding.dk, tlf.: 79 79 61 65, eller Jakob Revsbeck på jakre@kolding.dk, tlf.: 30 47 37 59.

Informationer

    Start 19.09.2024 Slut 10.10.2024 Høring id 24/13062 Kategori Kommune- og lokalplaner Område 6070 Christiansfeld, 6580 Vamdrup

Dokumentation & Tilladelser

Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

Tilmeld
Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje