Sådan får du et godt vandhul

Et nyt vandhul - sådan

Ved anlæg af nye vandhuller skal man tage hensyn til naturen og landskabet.

Vandhullet skal anlægges et sted, hvor det kan holde vand. Der må ikke anvendes plastikmembraner for at holde på vandet. Det er oplagt at lave vandhullet i en fugtig lavning f.eks. på en dyrket mark. Det må ikke anlægges i beskyttet natur. Vi anbefaler at der skal være en dyrkningsfri bræmme på omkring 10 meter omkring vandhullet. Det er en fordel, hvis vandhullet kan ligge i nærheden af læhegn og stendiger, da de er gode overvintringssteder for padder, krybdyr og insekter eller i nærheden af vandløb eller udyrkede områder, så dyr kan bevæge sig mellem vandhullet og vandløbet.

Brinker

Brinkerne og bunden skal være jævnt skrånende. Optimalt skal brinkernes hældning være 1:5, dvs. de skal have et fald på 20 cm pr. meter, og de må ikke være stejlere end 1:3. Hvis bredderne bliver for stejle,
varer det længe inden et naturligt plante- og dyreliv indfinder sig, og vandhullet kan blive farligt for de mennesker og dyr, som færdes omkring det.

Dybde

Større vandhuller og søer på mere end 1000 m2, må gerne have en dybde på 1,5-2 meter på det dybeste sted. Mindre vandhuller anlægges oftest med en vanddybde på 1-1,5 meter.

Form

Vandhullet skal anlægges på en måde, så det falder naturligt ind i terrænet. Det må gerne få en varieret form, så der opstår bugter og småvige. Lav ikke firkantede vandhuller. De ser kunstige ud i landskabet.

God vandkvalitet

Vær forsigtig med at plante ved vandhullet. Beplantning omkring vandhullet vil skygge vandfladen, så vandet bliver køligere, hvilket gør det uegnet som levested for bl.a. padder. Desuden vil blade fra træer falde ned i vandhullet og forringe kvaliteten, hvilket vil kræve hyppigere oprensning.

Plantevæksten vil komme af sig selv i løbet af et par år, hvis vandhullet er udformet rigtigt. Træer og buske bør ikke plantes på sydsiden af vandhullet, da det vil give for meget skygge.

Træ- og buskvækst nær vandhullet giver skjul og læ, men plant kun på nordsiden og gerne med 10 meters afstand. Plant kun danske arter, f.eks. Hvidtjørn. Plant ikke nåletræer ved vandhullet.

Undgå andehold

Fodring af andefugle vil altid forringe vandkvaliteten, og det vil tiltrække rotter. Hvis der udsættes eller fodres ænder, tilføres der næringsstoffer, der hurtigt vil give en meget dårlig vandkvalitet, som bl.a. fører til algedannelse.

Undgå også fodring i nærheden af vandhullet, da dette belaster vandkvaliteten næsten lige så meget.

Udsæt ikke fisk

Fisk vil ofte forringe vandkvaliteten, fordi de roder op i bunden. De fleste fisk spiser haletudser, og det kan betyde, at padderne enten forsvinder eller aldrig får mulighed for at indfinde sig.

I lavvandede søer vil fiskene dø i varme somre på grund af udtørring eller i kolde vintre på grund af bundfrysning.

I dybere søer kan udsatte fisk være meget vanskelige at slippe af med.

Livet i det nye vandhul

Hvis vandhullet bliver udformet rigtigt, vil planter og dyr finde vej af sig selv.
Ganske kort tid efter vandhullet er anlagt, kan man se de første æglæggende guldsmede og andre vandinsekter. Det varer heller ikke længe, før der kan ses spor af drikkende dyr. I løbet af et par år vil der som regel også være vandplanter og haletudser.

Alger

Der vil næsten altid komme mange alger i et nyt vandhul. Det skyldes især frigørelse næringsstoffer ved jordarbejdet. Du må være lidt tålmodig, indtil balancen i vandet bliver bedre. Store tætte klumper af alger bør fjernes. Efter 2-3 år aftager algemængden naturligt. Er der stadigvæk tætte algemåtter, kan det skyldes, at der tilføres for meget næring fra omgivelserne. Forsøg at forhindre dette, og fjern de alger du kan med skovl, greb, rive, net og andre håndredskaber. Er det nødvendigt, så benyt waders og slå også nogle af planterne i kanten under vandet med le. Husk at indsamle og fjerne afslået materiale og trådalger m.v.

Udtørring

Et vandhul må godt tørre ud en gang imellem. Bundslammet vil derved blive omsat hurtigt og fisk vil uddø. Det vil gavne vandkvaliteten, når der igen kommer vand i vandhullet. Mange af vandhullets dyr er tilpasset udtørring.

Undgå drænvand

Drænvand er næringsrigt og kan medføre, at der dannes alger, og vandhullet vil hurtigere gro til med høje urter som tagrør og dunhammer

Undgå øer

Øer i vandhuller frarådes. Det er landskabsmæssigt unaturligt og det forringer vanddybden i lavvandede søer.

Undgå vandløb

Husk der skal holdes afstand på mindst 10 meter til nærmeste vandløb. Åer, bække, kanaler og grøfter må normalt ikke inddrages i vandhuller, da det forringer både vandhul og vandløb. Vandhullet må heller ikke have
direkte afløb til vandløb. Hvis det er nødvendigt at lede vand væk fra vandhullet, bør vandet sive gennem et plantebevokset område, inden det når frem til vandløbet.

Den opgravede jord

Den opgravede jord skal anbringes, så den ikke kommer til at skæmme landskabet.
Som regel kan jorden med fordel udplaneres i et tyndt lag på max. 30 cm på dyrket mark. Jorden må ikke spredes på beskyttet natur. Der kan være særlige regler, hvis jorden er forurenet. Henvend dig til kommunen, hvis du er i tvivl.

Store marksten, der er fundet i forbindelse med udgravningen, kan med fordel placeres på udvalgte steder i kanten af vandhullet. Andre marksten kan lægges som et dige nær vandhullet. Det giver skjulesteder og muligheder for overvintring bl.a. for tudser og firben.

Det eksisterende vandhul

Når et vandhul på over 100 m2 har fået et naturligt plante- og dyreliv, bliver det omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Herefter må vandhullet ikke tilstandsændres uden en dispensation fra kommunen. De fleste vandhuller gror med tiden til, og det er helt naturligt. Tilgroningen sker i dag hurtigere end tidligere. Det skyldes bl.a. øgede mængder næringsstoffer fra omgivelserne.

Du har selv ansvaret for dit vandhul og eventuelle udgifter til pleje af vandhullet skal du selv afholde. Almindelig vedligeholdelse med håndredskaber og mindre udtynding af enkelte træer og buske kræver ikke en dispensation.

Vil du oprense vandhullet ændre på brinkerne eller fjerne træer og buske omkring vandhullet, kræver dette en dispensation fra kommunen. Når du har fået tilladelse til oprensning, er det vigtigt at gå grundigt til værks, for at forhindre, at vandhullet gror for hurtigt til igen. Rodstængler fra tætvoksende dunhammer, tagrør og pindsvineknop bør fjernes, og pilebuske rykkes eller graves op. Blødt dynd fra bunden skal graves op og fjernes, da det kan indeholde store mængder næringsstoffer.
Oprenset materiale skal placeres uden for beskyttet natur. Det kan f.eks. spredes på marker.

Livet i og omkring vandhullet

I Kolding kommune findes der flere hundrede vandhuller og søer, og interessen for at grave nye er stor.
Det er godt, da mange vandhuller gennem tiden er forsvundet.

Vandhuller har stor betydning som levesteder for planter og dyr.
Visse dyr tilbringer hele deres liv i vandhullet, mens andre er afhængige af vandhullet som yngle- eller drikkested.

Et nyt vandhul kan blive et tilholdssted for mange arter, hvis det udformes
rigtigt.

Uanset om du vil etablere et nyt vandhul eller oprense et eksisterende, skal du søge tilladelse til det hos kommunen.

Et nyt vandhul, der er over 100 m2, kræver en landzonetilladelse, og en oprensning af et eksisterende vandhul kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Der kan også være andre forhold eller lovgivninger, der skal tages hensyn til. Kontakt derfor altid kommunen inden du går i gang med dit projekt.

Søer er en vigtig del af Danmarks naturlige landskab. De spiller en afgørende rolle som levesteder for mange vandplanter, fisk, fugle og andre vandlevende organismer. Her er et lille udpluk af dyr i, og omkring søen, som du kan være heldig at se.

Guldsmedelarve

Guldsmedelarver er følsomme over for forurening og ændringer i vandkvaliteten.
Derfor kan de bruges som indikatorer for vandets sundhedstilstand.

Hvid nøkkerose

Hvid nøkkerose er den plante i Danmark, som har den største blomst. Jordstængler og stilke har luftkanaler, som forsyner hele planten med ilt.

Lille lappedykker

Lille lappedykker bygger sin rede lavt i vegetationen nær vandet. Den foretrækker at lave reder, der flyder på vandet eller hviler på vandplanter. Reden er normalt lavet af siv, vandplanter og grene.

Løvfrø

Løvfrøen er en smuk lille frø på omkring 4 cm. På trods af løvfrøens lille størrelse, kan dens kvækken høres flere hundrede meter væk.

Paddeæg

Det er let at kende forskel på æg fra frøer og tudser. Tudserne laver lange strenge med æg. Frøerne lægger dem i klumper. Salamandre lægger æg enkeltvis på blade i vandhullet.

Posthornssnegl

Posthornssneglen er en lungesnegl, som skal op til overfladen efter luft. Om vinteren går den i dvale på bunden - og behøver ikke at skulle op efter ny luft.

Snog

Snogen er en dygtig svømmer og trives i vandige habitater som søer, vandløb og moser. Den er i stand til at bevæge sig effektivt både på land og i vand. Som forsvarsmekanisme kan snogen efterligne giftige slanger. Den kan blæse sig op, hvæse og skabe en truende adfærd for at afskrække potentielle rovdyr.

Stor vandkalv

Stor vandkalv kan tilbringe længere perioder under vandet. Den kan opbevare luft under sine dækvinger, hvilket fungerer som en slags iltbeholder, så den kan trække vejret, når den er under vandet.

Stor vandsalamander

Stor vandsalamander er primært aktiv om natten. Den bruger sit gode syn og lugtesans til at jage insekter, orme, små krebsdyr og andre byttedyr i vandet. Den vil gerne bo under sten nær vandhullet.

Skriv til naturteamet

Ønsker du at etablere et nyt vandhul, eller har du allerede et vandhul, hvor du ønsker at forbedre forholdene for f.eks. løvfrøer, kan du skrive til natur@kolding.dk

Få 17.000 kr. til dit vandhul

Hvert år tilbyder Naturstyrelsen tilskud til etablering af vandhuller. I 2024 forventes tilskud at være på 17.000 kr. pr. vandhul. Søg tilskud til etablering af vandhul på Naturstyrelsens hjemmeside

Få mere at vide om vandhuller