Ofte stillede spørgsmål om snerydning
Husk at holde dit fortov ryddet for sne og gruset/saltet, så fodgængere kan færdes sikkert.
Hvorfor sørger kommunen ikke for, at alle veje er ryddet for sne?
Det er ikke muligt hverken økonomisk eller praktisk at holde alle veje åbne 24 timer i døgnet. I dag koster snerydningen på en rigtig hård vinterdag cirka en halv mio. kr. Hvis alle veje skulle holdes åbne døgnet rundt, ville udgifterne med et groft skøn være fem gange så høje. Hertil kommer anskaffelse af yderligere materiel.
Hvorfor sørger kommunen ikke for at rydde vejene for is og sne, så skraldebilerne altid kan komme frem?
Byrådet har fastsat serviceniveauet for snerydning. Filosofien er, at der bruges flest penge på de veje, der bruges af flest mennesker. Sneploven og saltsprederen kommer kun undtagelsesvist på de helt små veje, og først når de større veje er ryddede. Det er hverken praktisk eller økonomisk muligt at holde alle veje åbne, når det virkelig er hård vinter. Kommunen har ikke noget ansvar for at rydde private veje og private fællesveje. Det er beboernes eget ansvar at sørge for, at vejen er farbar for skraldebilen.
På private fællesveje er det grundejerne selv, der skal rydde både fortov og kørebane. Man må gerne rydde sne på kommunale veje, som ikke bliver ryddet. Men vær opmærksom på, at den, der rydder, har ansvaret, hvis der sker skader på vejudstyr som skilte og fortovskanter.
Hvis du bruger salt, så brug det med omtanke. Salt er et aggressivt stof, som kan skade græs og planter. Desuden er det ikke sikkert, at salt kan smelte al isen, især ikke hvis der er meget hård frost. Grus kan bruges til at skabe lidt friktion på fortovene. Grus er specielt velegnet på steder med nedtrampet sne eller is.
Det afhænger af, hvor du bor:
- Hvis din ejendom ligger ud til en offentlig vej eller sti, har du pligt til at holde fortovet eller arealer, der er forbeholdt gående, farbare. Fortovet skal ryddes i en sådan bredde og omfang, at fodgængere kan passere uden væsentlige gener og uden risiko for at komme til skade. De kommunale sneplove kan komme til at skubbe sne op i indkørslen eller på fortovet. Det er desværre uundgåeligt. Det er en del af dit ansvar som grundejer at fjerne sneen i nødvendigt omfang.
- Hvis din ejendom ligger ud til en privat fællesvej i byområde, har du pligt til at holde fortovet ud for din ejendom ryddet og saltet/gruset. Desuden skal du holde mindst halvdelen af kørebanen ud for din ejendom ryddet og saltet/gruset. På vejarealerne er der ofte en grundejerforening, som organiserer vintervedligeholdelsen.
- Hvis du bor på landet ud til en privat fællesvej, skal du i fællesskab med de andre grundejere, der bor ud til vejen, sørge for, at der bliver ryddet sne og saltet/gruset.
Som grundejer har du som hovedregel selv ansvaret for, at gangarealer på og omkring din grund er ryddet og gruset eller saltet. Forsømmer du dette ansvar, kan du blive erstatningspligtig, hvis nogen kommer til skade ud for din grund. Uanset om der sker uheld eller ej, kan du risikere at blive politianmeldt og få en bøde, hvis der ikke ryddes sne og saltes eller gruses på din grund. Desuden kan man, efter varsling og påbud, blive pålagt at betale for, at andre udfører arbejdet.
Det har kommunen. Om nødvendigt kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning.
Du skal rydde sne og salte/gruse snarest muligt efter, at det er begyndt at sne eller blive glat. Du skal altså ikke vente, til snevejret er overstået. Domspraksis viser, at du som grundejer normalt har pligt til at holde fortovet foran din ejendom ryddet for sne og farbart i tidsrummet fra klokken 07.00-22.00.
Køretøjerne skal bruges til rydning af sne efter en nøje prioritering. Derfor skal de hurtigst muligt frem til det sted, hvor behovet er størst. I nogle tilfælde kan traktoren også være på vej hjem efter salt og for at skifte plovskær.
På de største veje, A-vejene, kører vi døgnet rundt. De fleste af vores ruter kan køres igennem på tre timer, dog lidt længere hvis der også skal ryddes sne. Hvis farbarheden stadig er udfordret - f.eks. fordi der i den mellemliggende tid er faldet mere sne - starter vi forfra, lige så snart vi er kommet igennem ruten. På vores kort kan du se, hvornår vi kører på de enkelte veje, og hvad serviceniveauet er
Med præventiv saltning tager vi problemerne i opløbet. Præventiv saltning betyder færre uheld og bedre fremkommelighed. Derfor salter vi så vidt muligt, før vejene bliver glatte. Saltsprederne rykker ud på baggrund af de meldinger, vi får fra værktøjet VejVejr, som via vejrstationer landet over giver os et godt overblik over, om vejene er glatte eller på vej til at blive det.
En typisk årsag er, at der falder lidt nedbør, efter vi har saltet. Sker det på en strækning med mange lastbiler og andre tunge køretøjer, så kan nedbøren hurtigt blive trykket sammen til is på den kolde vejbane. Det gør vejen glat, indtil vi kommer forbi med saltsprederen igen.
Vi har en aftale med bl.a. hjemmehjælp og renovation, som altid kan rekvirere assistance for at sikre kritisk fremkommelighed til borgere med særlige behov.
Vi prøver at tage al mulig hensyn, men sådan noget kan desværre ske, ikke mindst med snesjap. Det er stadig grundejeren, der skal holde fortovet rent.
Når sneploven kører, opstår der en snevold ind mod fortove og stier. Det kan være til gene, men det er desværre uundgåeligt. Det er op til den enkelte grundejer at grave den nødvendige passage i snevolden.
På hjemmesiden Skovlsne.dk kan du også finde masser af gode råd om snerydning.
