Du kan søge kørselsgodtgørelse til speciallæge hvis du er i sygesikringsgruppe 1.
Der gives kun kørselsgodtgørelse til nærmeste speciallæge i forhold til din bopæl.
Særlig undtagelse kan være hvis den nærmeste speciallæge ikke kan udføre den påkrævede behandling, eller ikke har det rette udstyr. Lang ventetid er ikke en særlig undtagelse.
Hvis du er pensionist:
Udgiften til og fra nærmeste speciallæge skal overstige 44 kr. i alt
Hvis du ikke er pensionist:
Afstanden til nærmeste speciallæge skal overstige 50 km.
Udgiften til og fra nærmeste speciallæge overstiger 104 kr. i alt.
Takst
Kørselsgodtgørelsen svarer til billigste, offentlige transportmiddel.
Ansøgning om kørselsgodtgørelse
Ansøgningsskemaet udfyldes og dokumentation uploades i ansøgningen. Der søges med NemID.
Ansøgning om kørselsgodtgørelse med NemID
Du kan også aflevere eller sende dokumentation for besøget ved speciallæge til Senior- og Sundhedsrådgivningen, Domhusgade 22, 3. sal, 6000 Kolding.