I Kolding Kommune ønsker vi en mangfoldig og engageret ungdomskultur, hvor unge har mulighed for at udfolde sig, indgå i kulturelle fællesskaber og få unikke kunstneriske oplevelser.
Unge kan og vil selv. Unge skaber deres egen kultur og er vigtige for udviklingen af kulturlivet. Samtidig er kulturlivet vigtigt for, at unge føler sig hjemme. Ikke mindst i studiebyen Kolding.
I Kolding Kommune er ungekultur et særligt kulturpolitisk fokusområde. Vi ønsker at understøtte kulturelle initiativer og oplevelser for unge og bakker op om vores unge kulturaktører. Vi har stort fokus på at understøtte unge i at skabe og søge midler til deres egne kulturprojekter og -arrangementer.