Skip til hoved indholdet

Sammenhængende børne- og ungepolitik

Et trygt og godt børne- og ungeliv for alle børn og unge i Kolding Kommune.
Det er en stor, men også vigtig opgave, vi står overfor. Og vi kan kun lykkes,
hvis vi gør det sammen. På tværs af fagligheder og områder, og sammen med alle dem, der er omkring børnene og de unge i hverdagen. Vi ved, at kommunen sjældent er hele svaret, og derfor skal vi også sætte fællesskaber og frivillighed i spil.

Børne-og ungepolitikken skal være med til at bygge bro mellem det almene og det specialiserede område. Hvem der er ansat til hvad i kommunen er noget, vi ordner sammen, så børnene, de unge og deres forældre møder én samlet kommune.
Ambitionen er derfor at skabe et fælles sprog og en fælles tilgang i et stærkt
samarbejde. Vi ved, at det kan være svært. Men det er også nødvendigt, hvis vi sammen skal finde nye veje til det gode børne- og ungeliv i Kolding Kommune.