Skip til hoved indholdet

Genbrugsbilen: Få hentet dine ting til genbrug

Genbrugsbilen, tidligere kendt som ordningen for storskrald, henter dine ting og materialer til genbrug ved din bolig. Der går op til 10 arbejdsdage fra din bestilling, til vi henter dine ting. Ekstra klistermærker til plastsække kan du hente på genbrugspladsen. Virksomheder kan ikke få hentet ting af Genbrugsbilen. 

 

Sådan gør du:

  1. Bestil Genbrugsbilen her på siden eller i appen Affald Kolding. 
  2. Sortér mindre materialer i hver sin klare plastsæk. Større ting skilles evt. ad, tildækkes og mærkes 'GENBRUG'. 
  3. Stil dine ting og materialer ud til skel senest kl. 6 den dag, hvor Genbrugsbilen kommer (du får en SMS med nøjagtig dato). 

Er du i tvivl om, hvorvidt chaufføren tager bestemte typer genstande med, så slå op i vores sorteringsguide.

 

Mindre materialer - i plastsække:

  • Papir (tørt)
  • Glas og flasker
  • Tøj, sko og andre tekstiler
  • Metal, fx øl-, sodavands- og konservesdåser
  • Hård plast
  • Blød plast (klar og farvet plastfolie i hver sin klare affaldssæk)
  • Flamingo
  • Bøger
  • Pap og karton, små stykker
  • Mad- og drikkekartoner

De materialer der er nævnt ovenfor skal du pakke i klare plastsække. Hver plastsæk må max veje 15 kg og posen skal lukkes.

Du må meget gerne sætte et ikon-klistermærke på, som du har fået udleveret ved din bolig i juni 2021. Flere klistermærker kan afhentes på den nærmeste genbrugsplads.

 

Større materialer - tildækkes:

  • Pap, store stykker (pappet skal være rent og tørt, sammenklappet og bundtet)
  • Metal og jern (fx cykler, løbehjul, lamper)
  • Møbler, store over 70 cm (fx sofa, spisebord, seng/madras, gulvtæppe)
  • Møbler, små under 70 cm (fx kommode, stol, reol)
  • Hårde hvidevarer (fx vaskemaskine, tørretumbler, fryser)
  • Stort elektronik (fx fjernsyn, bærbar computer, mikroovn)
  • Småt elektronik (fx hårtørrer, brødrister)

Dine ting skal så vidt muligt skilles ad eller neddeles, hvis de er mere end 1 meter på noget led. Ellers kan vi ikke have tingene med i bilen.

Læg gerne en presenning over, så tingene ikke bliver våde. Våde materialer ryger nedad i affaldshierarkiet: Fra genbrug og genanvendelse til forbrænding. 

  • Haveaffald
  • Træ fx paller
  • Klaver
  • Planglas
  • Sanitet
  • Farligt affald, fx malerbøtter
  • Hård pvc
  • Maskiner (fx. plæneklippere)
  • Tanke
  • Byggeaffald. Vi indsamler kun indbo, der ikke har været fastnaglet, så er du fx i gang med at lave nyt køkken, skal du anmelde byggeaffald og selv køre på genbrugspladsen med dit affald, fx køkkenskabe.

Er du i tvivl om, hvorvidt chaufføren på Genbrugsbilen tager bestemte typer genstande med, så slå op i vores sorteringsguide.

 

Alle borgere i Kolding Kommune har fået udleveret ark med klistermærker, der viser ikonet for forskellige typer affald.

Klistermærkerne kan du sætte på de plastsække, du stiller frem til Genbrugsbilen.

På den måde er chaufførerne ikke i tvivl om indholdet af sækken. Det er med til at sikre endnu bedre genanvendelse. 

👉Løber du tør for klistermærker, kan du hente flere på den nærmeste genbrugsplads. Henvend dig til en genbrugsvejleder i den bemandede åbningstid, så får du arkene udleveret. 

 

Der gælder visse regler, når du skal have hentet ting og materialer med Genbrugsbilen. Reglerne sikrer både arbejdsmiljøet for dem, der henter dine ting, og at det, du afleverer, kan genbruges:

  • Stil dine ting og plastsække på fortovet foran din bolig – tidligst aftenen før og senest kl. 6.00 på afhentningsdagen.
  • Du må højest stille 3 kubikmeter ud pr. bestilling, og en genstand såsom en sofa må højst være 3 meter lang. Dine ting skal så vidt muligt skilles ad eller neddeles, hvis de er mere end 1 meter på noget led. Ellers kan vi ikke have tingene med i bilen.
  • Ting og materialer bliver hentet af en enkelt mand, så dine ting skal stå oprejst, fx hvilende mod en mur. Så er det lettere for chaufføren at bugsere det hele over på en sækkevogn.
  • Store genstande overdækkes med en presenning. Når du dækker dine ting og materialer over er du med til at sikre, at genstandene faktisk bliver genbrugt. Våde materialer eller ting, der har suget vand, bliver sendt til forbrænding.
  • Brug kun klare, kraftige sække til små genstande. Hver type materiale skal have sin egen affaldssæk, der max må veje 15 kg.
  • Sæt en lap papir på dine genstande med teksten GENBRUG. Ellers må chaufføren ikke tage tingene med. Hvis der er tvivl om, hvorvidt noget er stillet ud til Genbrugsbilen, tager vi det ikke med.
  • Adgangsvejen skal være fri og leve op til gældende krav.

Hvis det ikke er muligt at hente dine ting til genbrug på grund af driftsproblemer som nedbrud af køretøj eller meget dårligt vejr, udsætter vi afhentningen, til det igen er muligt at komme frem.

Det er nødvendigt for os at gemme de oplysninger du indtaster i bestillingen, for at du kan benytte ordningen. Vi forbeholder os retten til at afvise bestillinger, der er lavet af andre end adressens ejere.

Virksomheder kan ikke få hentet ting af Genbrugsbilen. 

Udlejere og viceværter kan arrangere fælles indsamling blandt lejere.

Brug formularen for bestilling af Genbrugsbilen. I feltet Navn skriver du "Fælles indsamling".

Genbrugsbilen henter kun på de adresser, du kan finde i bestillingsformularen. Virksomheder kan ikke få hentet ting af Genbrugsbilen. 

Hvis du ikke kan finde din adresse, kan det være, at du du bor et sted, hvor der er fælles indsamling. Kontakt din udlejer for at høre mere.

Har du spørgsmål, så kontakt Redux – Affald og Genbrug på redux@kolding.dk

Hvis du er fritaget for digital post, kan du bestille Genbrugsbilen ved at ringe til Redux – Affald og Genbrug på telefon 79 79 71 00.

Udfyld formularen og bestil Genbrugsbilen


Sådan kontakter du os

Redux – Affald og Genbrug

Bronzevej 3
6000 Kolding
Tlf. 79 79 71 00