Skip til hoved indholdet

Bilka støtter op om talentudviklingen i Kolding Kommune

Oprettet 15. juni 2022

Bilka Kolding støtter økonomisk op om talentudviklingen i Kolding Talent. Dette gøres igennem at uddele gavekort til talenters study-buddy på Munkensdam Gymnasium, Kolding Gymnasium, IBC Kolding og Hansenberg. Onsdag d. 8 juni var talenter og deres study-buddy i Bilka Kolding for at få udleveret gavekort af Bilkas afdelingsleder Jonas-Tobias Andersen. I alt er der 18 study-buddies, der får tak for deres store indsats med at gøre hverdagen lettere for talenterne.

En study-buddy hjælper de talenter der er i Kolding Talent med at få deres skole og sport til at hænge sammen. Talenterne kan pga. morgentræning, konkurrencer, træningslejre eller forbundsaktiviteter være periodevis fraværende i skolen. Med en fast study-buddy får talenterne mulighed for at opsamle den manglende undervisning i form af at få sparring og noter.

Det har været en stor hjælp i forhold til det jeg ikke når at få med i skolen. Det letter en del på skuldrene, at jeg ikke selv skal op på det, men har en study-buddy, som kan fortælle mig omkring det”. Lucas Møller, EUX tømrer, Hansenberg, Kolding IF Fodbold.

Denne hjælp er også af stor betydning for Pernille Sanvig, Munkensdam, Kolding IF Fodbold

Study-buddy har for mig betydet, at jeg kan fokuserer 100% på fodbold når jeg er afsted med landsholdet, og at jeg samtidig ikke føler mig bagud, når jeg kommer tilbage”.

Bilka Koldings varehuschef Morten Johansen sætter ord på, hvorfor de ønsker at støtte op.

Kolding Talent ønsker vi at støtte op omkring, da det relaterer rigtig godt til vores arbejde med unge mennesker, hvor der er gode talenter og en stor portion vilje hos rigtig mange af dem. Personligt, nyder jeg at følge de unges udvikling hvor vi arbejder struktureret med personlige udviklingsplaner på mange niveauer blandt vores ca. 500 medarbejdere her i varehuset. Vilje er uden tvivl i mine øjne den største drivkraft for at opnå mål og udvikle sig personligt og det har vi gode muligheder for at hjælpe unge talenter til, ved at give dem ansvar og løbende sparring og feedback”.

Kolding Talents samarbejde med Team Danmark understøttes af et stærkt samarbejde mellem klubmiljøerne, uddannelsesstederne og erhvervslivet.

Study-buddy ordningen er blot ét af de redskaber som udøvere i Kolding Talent har mulighed for at benytte sig af, når der skal sikres en god sammenhæng mellem skole og sport. Det er første år, at ordningen kører, men Bilka Kolding har sagt ja til at fortsætte ordningen, så Koldings talenter kan få bedst mulig støtte til at udvikle sig både sportsligt og uddannelsesmæssigt.

Vi er utrolig glade for, at Bilka Kolding fortsat bakker op om vores talentarbejde, og fortsætter ordningen. Det har givet os en ekstra mulighed for at skabe bedre sammenhæng mellem skole og sport” udtaler Kolding Talents sports- og uddannelseskoordinator Mia Duedal.

For nærmere information kontakt Kolding Talents sports- og uddannelseskoordinator Mia Duedal på midue@kolding.dk eller 2342 6580.