Skip til hoved indholdet

Webinar den 24/2: Sådan motiverer I foreningens medlemmer online

Oprettet 18. februar 2021

I samarbejde med DGI Sydøstjylland inviterer vi til et gratis webinar den 24. februar 2021 kl. 19.00 til 20.30.

Webinaret er for alle foreninger i Kolding Kommune uanset, om de er medlem af DGI.

På webinaret bliver du klædt på med værktøjer til at afvikle online træningsforløb i din forening, hvor både det sociale og det fysiske er i højsædet for at opretholde kontakten med foreningens medlemmer. Dette webinar hjælper dig med at opretholde motivationen for bevægelse og socialt samvær via simple motivationsværktøjer og praktiske løsninger til onlinetræningen.

På webinaret vil følgende elementer indgå:

  • Værktøjer til at arbejde med motivation for bevægelse både nu og efter genåbningen
  • Praktiske forhold til optimal onlinetræning
  • Forslag til sociale tiltag for at styrke sammenholdet på holdet og i foreningen

Programmet i webinaret bliver todelt, så det er muligt at tilgå den eller de dele, som har særlig relevans for netop dit hold eller forening.
Den første halvdel fra 19:00-19:45 bliver med fokus på motivation af udøvere i foreningslivet under og efter corona-nedlukningen.
I den anden halvdel fra 19:45-20:30 overføres materialet fra første halvdel til praksisnært materiale med udgangspunkt i online-træning/interaktion med holdets deltagere.

OBS: Inspirationen er brugbar på tværs af idrætter og alle lokalforeninger i Sydøstjylland er velkomne til at deltage.

Tag meget gerne tøj på til lidt fysisk aktivitet undervejs – "Bevægelsesglæde er noget vi mærker!”

Tilmeld dig til webinaret her.