Skip til hoved indholdet

Regnskab

I april er kommunens regnskab for det foregående år færdigt.

Regnskabet skal give byrådet, kommunens borgere og andre interesserede mulighed for at kontrollere anvendelsen af bevillingerne og få et retvisende billede af kommunens økonomiske situation.

Årsregnskabet aflægges af økonomiudvalget efter retningslinjer fastlagt i loven.

Regnskabssystemet baseres på en række faste hovedprincipper. Bogføringen skal vise, hvordan kommunens midler er anvendt, og om disponeringerne er foretaget i overensstemmelse med årsbudgettet og byrådets beslutninger. Desuden forpligtes kommunerne til at fastsætte de nærmere regler for indretningen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen.

Revisionen af Kolding Kommunes regnskab udføres af BDO Kommunernes Revision efter reglerne i den kommunale styrelseslov og Byrådets revisionsregulativ.

Årsregnskab 2020

Regnskabssystemet ved Kolding Kommune er baseret på følgende hovedprincipper:

  • Totalbudget/regnskab, der skal omfatte samtlige årets drifts-, anlægs- og kapitalposter.
  • Centralisationsprincippet, hvor samtlige udgifter finansieres under et af samtlige indtægter.
  • Standard kontoplan for alle landets kommuner
  • Klarhedsprincip, det vil sige uden interne verseringer (for eksempel forrentning, afskrivning og omkostningsfordelinger).
  • Bruttopostering og artsopdeling med henblik på at få et reelt billede af kommunens ressourceforbrug.
  • Transaktionsprincippet, der betyder, at udgifter afholdes i det regnskabsår, hvor ydelsen er fremkommet, og indtægterne henføres til det tidspunkt, hvor de forfalder til betaling.

Enhver kommune skal have en sagkyndig og uafhængig revision. Det er bestemt i Styrelseslovens § 42, stk. 1.


Om BDO Kommunernes Revision:

Adresse: Havneholmen 29, 1561 København V.
Mail: kr@bdo.dk
CVR: 29794030

Revisionen i Kolding Kommune sker med baggrund i Revisionsregulativet for Kolding Kommune.