Skip til hoved indholdet

Kolding Ådal med tilløb

Gul bjørnesvirreflue
Den gule bjørnesvirreflue er pjattet med at suge nektar på den småsjældne plante djævelsbid, så ser du noget, der ligner en humlebi hér, kan det godt betale sig at kigge efter en ekstra gang. Djævelsbid er sjælden, men du kan finde den i Kolding Ådal.

I Kolding Ådal findes en mosaik af værdifulde levesteder - blandt andet en række områder med kildevæld langs ådalens skråninger. Her kan man være heldig at finde den truede gul bjørnesvirreflue, som i Kolding Kommune findes i Kolding Ådal og Vester Nebel Ådal. Arten er knyttet til områder med Djævelsbid, og larverne er afhængige af områder med vandfyldte hulninger som trædehuller fra større dyr i områder med
væld. Svirrefluerne ligner ved første øjekast bier, hvilket afskrækker andre dyr fra at spise dem.

Særlige arter i Kolding Ådal – gul bjørnesvirreflue

Det er så dejligt ude i naturen. Den er nemlig spin-fri zone. Når vandrefalk yngler på Skærbækværket, og bramgæssene ses overalt, er årsagen den simple, at de har det godt. Når brun pletvinge forsvinder, er årsagen, at dens levesteder bliver af dårligere og dårlige kvalitet. Naturen lyver ikke, og derfor er det træls at være naturpolitiker – det er nemlig svært at spinne en musvåge om til en hvepsevåge.

Ådalens forklædningsmestre

Og så alligevel. Der er masser af bedrag derude. Fx den slags, der kaldes mimicry, som handler om at udgive sig for at være noget andet, end det man er. Her gælder det fx om at ligne noget, der er farligere end sig selv. Så undgår man at blive spist. Nogle af de absolut dygtigste til den disciplin er svirrefluerne, som omfatter 270 arter i Danmark. Svirrefluer optræder i mange former, hvoraf en stor del bruger mimicry, og mange af dem i en grad, så det kan være svært at kende originalen fra kopien.

Nogle svirrefluer er hvepsestribede, mens andre ligner bier, fx bjørnesvirrefluer. Begge de danske arter, den gule og den brune, ligner nemlig humlebier til forveksling. Brun bjørnesvirreflue prøver at ligne en agerhumle. Den har en brunrød forkrop, mens bagkroppen er grålig. Brun bjørnesvirreflue er rødlistet som sårbar, fordi den er forsvundet fra rigtig mange lokaliteter i de sidste årtier. Den præcise årsag til tilbagegangen er ukendt, men forklaringen skal utvivlsomt findes hos larven, som man desværre ikke kender hverken udseendet af eller levestedet for. Man regner dog med, at den lever i dyndet i rene kildevæld – og derfor kræver meget af sine omgivelser.

Den gule bjørnesvirreflue er endnu mere sjælden end den brune, men netop omkring Kolding Ådal findes den flere steder. Det kan man godt prale lidt med, for i hele Skandinavien findes den faktisk kun i Jylland! Når man finder en gul bjørnesvirreflue, åbenbarer den en forklædning, som man skal være ekspert for at gennemskue. Umiddelbart ligner den en havehumle til forveksling, men kigger man godt efter, ser man, at den kun har to vinger, mens havehumlen har fire. Ydermere har havehumlen lange antenner, mens svirrefluen har ganske korte antenneklumper. Det ser en fugl ikke, og derfor overlever bjørnesvirrefluen, på at ligne en stikkende humlebi!

Et andet godt kendetegn på gul bjørnesvirreflue er, at den er pjattet med at æde pollen og suge nektar på den småsjældne plante djævelsbid, så ser du noget, der ligner en humlebi hér, kan det godt betale sig at kigge efter en ekstra gang. Det kan du gøre i hele august – så længe blomster haves!